Det Færøske Roforbund (Róðrarsamband Føroya, RSF) er en sammenslutning af alle roklubber på Færøerne og har til formål at støtte, fremme og udbrede interessen for færøsk rosport. Repræsentation på internationalt plan er også et af formålene. RSF er medlem af Det Færøske Idrætsforbund/ISF, og ISFs retsningslinjer for “God opførsel” gælder for alt arbejde i roforbundet.

RSF er medlem af Nordic Rowing og Dansk Forening for Rosport (DFfR). Da Færøerne endnu ikke har selvstændig medlemskab i World Rowing, deltager færøske roere i internationale konkurrencer i ergometerroning under det danske medlemskab. Arbejdet med at få selvstændigt eller associeret medlemskab i World Rowing har stået på i mange år og fortsætter.


HISTORIEN:
I sin bog “Indberetninger fra en reise i Færø” fra 1781, skriver Jens Christian Svabo, at det kunne være en idé at arrangere rokonkurrencer til den færøske nationaldag, Olaj, den 29. juli. Dette blev dog først aktuelt ca. 100 år herefter.

Færingetidende skriver i 1940, at den første rokonkurrence var i Tværå ultimo 1870’erne. Første rokonkurrence var til Olaj 1887, og blev først afholdt igen i 1891. 

I 1918 tog Andrea Árting initiativ til at bemande nogle kvindebesætninger til Olai. 

I 1924 kom den danske grev Moltke til Færøerne i offentlige ærinder. Da dette var en stor begivenhed for færinge, blev der arrangeret kaproning i Torshavn til Olaj. Vinderen fik en vandrepokal, som var givet af selveste greven. Siden har der været arrangeret kaproning til hver Olaj. 

I 1926 blev Havnarbáturin bygget.

I 1932 blev roklubben “Kappróður” i Torshavn stiftet som den første roklub på Færøerne. Klubben skiftede senere navn til “Havnar Róðrarfelag”. Froðbiar Sóknar Róðrarfelag (Tværå/Froðba) blev stiftet i 1934, Vágs Kappróðrarfelag (Våg) i 1943 og Sørvágs Róðrarfelag (Sørvåg) í 1956. Derefter blev flere roklubber stiftet i 70, 80 og 90’erne.

I 1959 fastsatte ISF standarder for mål og vægt af den færøske kaproningsbåd. Standarden trådte i kraft 1. januar 1960. ¹

I dag er det repræsentanter for RSF som måler og godkender alle kaproningsbåde. Et gyldigt bevillingsbrev fra RSF er et krav for at deltage i de færøske mesterskaber i kaproning.

Færømesterskabet i kaproning er udkæmpet siden 1973. Hver kaproningsstævne var en stor begivenhed på Færøerne og har således haft stor betydning for udviklingen af færøsk kaproning.

RSF blev stiftet i maj 1980 som et selvstændigt forbund under ISF, efter at have været en afdeling under ISF.

I 2023 var 26 klubber registreret under RSF, hvoraf 21 var aktive til stævnerne. Der er ca. 1300 aktive roere, hvoraf ca. 250 også dyrker ergometerroning på konkurrenceniveau. Færøske roklubber har i alt cirka 140 registrerede både.

På hjemmesiden www.urslit.rsf.fo ligger alle resultater fra 1960 frem til d.d. På hjemmesiden er det muligt at søge, filtrere og sammenligne alle resultater siden 1960, og det er også muligt at se, hvor ofte bestemte både har været færømestre, i hvor mange konkurrencer båden har deltaget, tider m.m.

I 2021 kom den færøske klinkbyggede båd, herunder kaproningsbåd på UNESCO’s liste over verdensarv. Mere info herom ligger på hjemmesiden www.savn.fo  under fanen “Livandi mentan”.

RSF er i dag administreret af 2 halvtidsansatte medarbejdere. Bestyrelsen består af 6 personer, som er valgt direkte på generalforsamlingen for en 2-årig periode ad gangen. Udover bestyrelsen er der en dommerkomité, som består af 3 personer. Informationer om RSF’s aktiviteter bliver løbende opdateret på hjemmesiden www.rsf.fo. 


KAPPRONING:
Kapproning er Færøernes nationalsport. Det, der kendetegner færøske kaproning, er de traditionelle træbåde, som er bygget efter gamle traditioner. I færøsk kaproning dyster bådene mod hinanden i forskellige grupper fordelt på bådstørrelse, alder og køn.

Der er 4 bådstørrelser: fem- og seksmansbåd med 6 roere, ottemansbåd med 8 roere og timansbåd med 10 roer. Alle både har desuden en styrmand.

Til stævner deltager 11 grupper fortelt på alder og køn. Masters kvinder og mænd deltager i de tre sidste stævner. Piger og drenge op til 14 år ror en distance på 500 meter, mens alle andre bådklasser ror 1000 meter.

I femmandsbåd ror:
– Piger og drenge i 5. 6. og 7. klasse
– Piger og drenge op til 16 år.
– Piger og drenge op til 18 år.
– Kvinder

I seksmansbåd ror:
– Kvinder og mænd.
– Kvinder masters

I ottemansbåd ror:
– Mænd

I timansbåd ror:
– Mænd
– Mænd masters

Færømesterskabet i kaproning afholdes over syv stævner forskellige steder rund i landet i løbet af juni og juli hvert  år. Sæsonen slutter hvert år i Tórshavn på Færøernes nationaldag, Olaj, den 28. juli.

Inden færømesterskabet går i gang, afholdes der 3 sprintstævner (ódnartøk) i løbet af april og maj hvert år, hvor bådene på hver konkurrencedag ror tre omgange på 140 meter. Gruppefordelingen er den samme sprintstævnerne som til FM-kaproning.


ERGOMETERRONING:
Ergometerroning er en forholdsvis ny sportsgren på Færøerne. Ergometerroning har oprindelig kun været brugt som træningsudstyr til den færøske kaproning. Den første færøske konkurrence i ergometerroning blev afholdt i Klaksvik i 2002, og siden har ergometerroningen udviklet sig mærkbart.

Færøske ergometerroere deltog første gang i international konkurrence i Boston 2013, og Færøerne har været repræsenteret til flere internationale konkurrencer siden. 

Det Færøske Roforbund arrangerede den første Færømesterkonkurrence i 2018. Siden 2020 har Roforbundet også arrangeret Gran Prix konkurrencer i vinterhalvåret, hvor den 4. og sidste konkurrence også har været om Færømesterskabet.

Udover de nationale konkurrencer har RSF også sørget for, at færøske roere har kunnet deltage i Open Nordic Indoor Championsskip. Open Nordic er et virtuelt event, som skiftvis afholses af de nordiske lande.

De senere år har RSF haft en landstræner ansat. Vedkommende har taget sig af at udvikle den sportslige del og har sammen med repræsentanter fra RSF udvalgt roere til at repræsentere Færøerne i internationale konkurrencer – herunder DM, EM og HM. De senere år har Færøerne fået flere verdens- og europamestre, og Færøerne og førøske ergometerroere er velkendt i det internationale ergometermiljø.

De senere års resultater og nyheder fra nationale og internationale konkurrencer ligger på hjemmesiden www.innirodur.rsf.fo.


COASTAL:
I 2018 satte RSF sig som mål at starte costalroning på Færøerne, specielt med henblik på deltagelse i nordiske og internationale konkurrencer. Efterfølgende er coastalroning kommet på OL programmet i Los Angelses i 2028.

Í 2020 købte RSF to coastalbåde, men costalroning er endnu ikke startet op på Færøerne.